Fødselsdage

FødselsdageNår børn har fødselsdag fejre vi det altid. Der sættes flag op inde, så fødselsdagsbarnet kan se at det er i dag de skal fejres i børnehuset. Vi holder fødselsdag på stuen kl. 9.00, i tidsrummet hvor vi normalt holder samling og spiser formiddagsfrugt. Vi synger fødselsdagssang, barnet får en gave som alle vennerne har været med til at lave og der pustes lys ud.

I vælger om jeres barn har noget spiseligt med som kan erstatte eller supplere formiddagsfrugt. Vi sætter pris på at I så vidt muligt efterlever Svendborg kommunes kostpolitik.
Hvis jeres barn holder fri den dag de har fødselsdag, aftaler I sammen med personalet fra stuen hvornår I ønsker der skal holdes fødselsdag.