Børnebiksen Svendborg er en privat institution i hjertet af Svendborg

Om vores private institution

Børnebiksen Svendborg er en privat institution med fokus på natur, bæredygtighed og bevægelse. Vi er en mindre enhed med plads til 14 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. 

Børnebiksen er centralt beliggende i det østlige Svendborg, og vi er tæt på både by, vand og skov. 

Vores åbningstider er man-fre fra 06:30-16:30

 

Lukkedage og Ferie

BørneBiksen har lukket i uge 30 samt alle helligdage.

 

Børn og ferie:

Små børn har brug for at holde ferie på samme niveau, som vi voksne har.

Når jeres børn er i vuggestue eller børnehave er det ligesom, når vi voksne er på arbejde.

Børnene skal følge med i alt, hvad der sker omkring dem samt deltage på deres niveau. Det gør, at de bliver trætte især i hjernen, og derfor har de brug for at restituere.

Det gør børn bedst sammen med deres nærmeste, hvor de føler sig trygge. De nærmeste i barnets liv er med til at skabe barnets base. Det er dér, hvor de kan slappe af og få ”ladet batterierne” op.

Når barnet er hjemme og holde ferie eller har fri og her nævner, at det savner vuggestuen eller børnehaven, så er det positivt, men barnet har stadig brug for at få hjernen ned i gear.

I BørneBiksen og i forældrebestyrelsen opfordrer vi til, at jeres børn holder minimum 5 ugers ferie om året, hvoraf de to af ugerne afholdes sammenhængende i sommerferien.

 

Intra

I BørneBiksen anvender vi Parent som vores interne platform.
Her vil I kunne finde billeder fra hver dagen, melde ferie ind, læse og skrive beskeder til personale og bestyrelse.